"Udkants-Danmarks" biblioteker

Sidste år afholdt Thisted Bibliotek i begyndelsen af september en konference om "Biblioteksudvikling i udkantsområder" på Hotel Hanstholm.

Konferencen som gæstedes af henved 75 deltagere, foredragsholdere og arrangører blev en stor succes, som efterfølgende er blevet refereret til og citeret fra i mange sammenhænge.

Et af konferencens mere muntre indslag var "Udkants-sangen", der indgik i lektor ved Aalborg UniversitetsCenter Jørgen Møllers foredrag:

Fra kartoteksfører til videnschef

En godt og vel 50-årig kvinde med briller og knold i nakken sidder bag sit skrivebord og fordyber sig i bunker af gamle bøger. Hun fører kartotek over alle bøgerne i huset, og når en låner spørger efter en af dem, ved hun præcist, hvor den står.

Det er billedet af en klassisk bibliotekar. Men sådan er den moderne bibliotekar ikke. Arbejdet kræver i dag langt mere end Shakespeare og systematik.

Den moderne bibliotekar (der i øvrigt også kan være en mand og en ganske ung af slagsen), kan nemlig udover bøgerne håndtere et uendeligt antal digitale informationer, som de fleste ellers kapitulerer over for.

I dag er biblioteket forvandlet til en videnscentral, hvor bibliotekaren ikke kun skal kunne slå en titel op. Viden er meget mere end blot bøger og cd’er. Det er også et fantastisk flow af informationer alle vegne fra.

Derfor har folkebiblioteket i dag i langt højere grad end tidligere medarbejdere, der evner at kommunikere i skrift, tale og dialog, - så at sige navigatører i al den viden, som biblioteket kan levere.

"Dette er ikke et bibliotek"

Overskriften henviser til Stig Brøggers udsmykning på Hinnerup Bibliotek- og Kulturhus og refererer til René Magritte's billede "Dette er ikke en pibe".

Ovenstående gik mest på en eller anden indgangsvinkel til hele denne blogs fremtidige indhold: Ligesom udsmykningen i Hinnerup ikke et bibliotek, men netop en udsmykning og maleriet af Magritte's pibe ikke er en pibe, men et maleri af en pibe, - så er denne biblioteksblog ikke et billede af mit bibliotek, men måske snarere tanker og forestillinger om, hvordan et bibliotek kunne være.

Efterfølgende har jeg 13. februar 2012 fundet nedenstående kommentar til Magritte's billede i "En sjov bog" af Wulff og Morgenthaler, 2011, - hvor maleriet tillægges en næsten antropologisk og tidsmæssig dimension: