tirsdag den 10. april 2012

Jeg kender mine aner, - men jeg aner ikke hvem jeg er ...

Den første aften på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde og generalforsamling i Frederikshavn bød som sædvanlig på socialt samvær med overrækkelse af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris og musikalsk underholdning.


Denne gang gik prisen og æren til forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen for romanværket om "Hildegaard", - motiveret af professor Brian Patrick McGuire bl.a. med ord om, at forfatteren formår at beskrive  menneskers tanker og følelser, uden at give køb på de oplysninger, der er nødvendige for at sætte dem ind i deres historiske samtid: "Det er mig en gåde, hvordan forfatteren har formået at trænge så dybt ind i en fremmedartet og fjern tid".


Den musikalske underholdning var lagt i hænderne på den unge sangskriver og sangerinde fra Vendsyssel, Laura Mo, der med sin spøjse stemme, tekster og kommentarer sammen med to fremragende musikalske venner fyldte godt op på scenen i DET MUSISKE HUS i Frederikshavn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar